Flot trægulv fra dansk savværk

Byg i træ og vær med til at spare CO2

 

 

Shop bæredygtige produkterLæs vores historie

Få rådgivning til dit nye trægulv

Trægulvet er et helt centralt element af interiøret. Det har flere berøringspunkter end nogen anden overflade, og har ligeledes en tendens til at afsløre hvilken smag og interesser du har. Der stilles store krav til et trægulv, der såvel skal se godt ud, som have ganske bestemte egenskaber, hvor robusthed, vedligeholdelse intervaller, æstetik og struktur spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Uanset hvilken træsort dit nye trægulv fra PA Gulv er fremstillet af, kan du altid være sikker på, at træet kommer fra bæredygtige danske og nordeuropæiske skove, hvor hensynet til naturen spiller en altafgørende rolle. 

Hos PA Savværk køber du altid et kvalitetstrægulv, så hvis din drøm er et lækkert massivt trægulv skulle du besøge vores showroom som rummer alle de trægulve, som vi pt. producerer.

PA gulve’s trægulve bliver altid leveret ubehandlet. Så kan du selv behandle trægulvet alt efter om du vil have et mørkt ”look” eller det stilige hvide lud/sæbe ”look”.

PA Gulve anbefaler følgende måneder til behandling af trægulve:

  • Ludbehandlet trægulv
  • Hvidolieret trægulv
  • Sæbe behandlet trægulv
  • Matlak behandlet trægulv

Holdbarheden på PA Gulve er uden sammenligning, og du får massive plankegulve til hele livet.

Fyrretræsgulvet, der uden sammenligning er den mest anvendte træsort til danske gulve, er en smuk og lys løsning, der har været anvendt i generationer.

PA Savværk fremstiller udelukkende plankegulve af udvalgte kvalitetsstammer skovfyr, der er opvokset i de russiske skove eller fra den gamle nordtyske del ‘Pommeren’. Dette betyder, at træerne er vokset langsomt, har tættere årringe og et højt indhold af harpiks, som gør gulvet slidstærkt, varmt og yderst behageligt at gå på. Den primære forskel mellem russisk fyr og pommersk fyr er, at knastforekomsten er størst i den russiske fyr, med færre knaster i den nordtyske fyr.

Ask Select
Douglas trægulv

Ask plankegulve fremstilles af udsøgt dansk ask, der er hårdt og stærkt kvalitetstræ, der har styrke egenskaber, der på flere punkter overgår egetræ, når det har groet under ideelle betingelser, som her i Danmark.

Dansk Ask er en smuk lys træsort med en helt unik struktur i brunligt til rødligt kernetræ, hvilket giver et smukt og roligt trægulv til hjemmet.

Egetræ, de fantastiske flotte egetræsgulv er 100% produceret af danske egetræer. Vi udvælger hver enkelt stamme i skoven specielt og bruger kun de mest udsøgte. Den danske eg er karakteriseret ved, at den virkelig er “levende” i strukturen i forhold til amerikansk eller sydeuropæisk eg med flotte naturlige knaster. I dansk eg fås et helt unikt og virkeligt flot gulv.

Douglas, PA Douglas gulv er produceret i europæisk douglas (Pseudotsuga taxifolia). Douglaskævlerne er købt i særligt udvalgte danske skove. Vi besigtiger samtlige partier inden overtagelse, hvilket reelt vil sige, at hver kævle er nøje udvalgt til netop vores produktion. Træerne er opstammede og plejet gennem 70-100 år inden de bliver skovet. Når kævlerne hjemkommer, gennemgår de endnu en udvælgelsesproces. Store rene kævler går til Douglas, Natur kvaliteten. Kævler med udbredte store knaster sorteres fra til bygningstømmer.

Pitch Pine, denne flotte amerikanske fyrtræssort udmærker sig ved at være stortset knastfri. I modsætning til andre fyrtræssorter fås her gulve i op til 5 meters længde uden væsentlig knaster.
Træerne vokser sig ca. 40 meter høje og gror i den sydvestlige del af USA, hvorfra vi i tæt samarbejde med vores leverandør kun modtager de fineste planker. Derefter tørrer og færdigbearbejder vi dem selv, så vi kan være sikre på, at produktet lever op til vores strenge krav til PA gulve.

Oplev kvaliteten inden du vælger dit trægulv

Er du i tvivl om træsorten, så er vi lige omkring dig til en professional rådgivning. Du har også muligheden for både at mærke og dufte træet ved at bestille en håndprøve.

Cradle to Cradle i byggebranchen

Arkitekter og bygherrer i den vestlige verden har stort fokus på Cradle to Cradle i byggeriet, fordi Cradle to Cradle certificerede produkter giver ekstra point i en lang række byggecertificeringsordninger og er derfor det foretrukne valg. Med en Cradle to Cradle har vi forpligtet os konstant til at forbedre os på følgende kategorier:

 

  1. Materialesundhed
  2. Genbrug og genanvendelse
  3. Vedvarende energi og carbon management
  4. Forvaltning af vandressourcen
  5. Social retfærdighed

Dit nye trægulv – hvor kommer træet fra?

 

 

Hos PA Savværk finder du et bredt udvalg af dansk træ samt udvalgte træsorter fra hele verden.

Køber du et af vores kvalitetsgulve, kan du vælge om dit træ skal hentes fra skove i Danmark, Nordamerika eller det nordlige Rusland.

Skal dit træ være fra Danmark, kan du vælge mellem Eg, Ask, Lærk og Dansk/Europæisk Douglas. Skal dit træ være fra Nordamerika, kan du vælge vores knastfrie Pitch Pine. Fra Rusland kan du vælge den lyse Russiske Fyr.

Uanset hvor i verden dit træ stammer fra, fremstiller vi kun produkter fra det bedste råtræ. De danske træsorter henter vi fra skove rundt omkring i Danmark, og vi udvælger selv omhyggeligt de træer, der lever op til vores kvalitetskrav.

De amerikanske og russiske træsorter henter vi fra de bedste bevoksninger i USA og Rusland, hvorfra vi i tæt samarbejde med vores leverandører kun modtager træ i fineste kvalitet.

Hvad du end foretrækker – lyse eller mørke farver, rustikke naturlige gulve eller fine knastfrie planker – så kan du finde det her.

Det rigtige træ til terrassen

Hos PA Savværk har vi stor erfaring og berøringsflade med at producerer terrassebrædder til både størrer offentlige byggninger og mindre private hjem. Vi har et bredt udvalg af terrassebrædder, både når det gælder dimensionen og træsorten. I vores terrassesortiment kan der vælges mellem 4 træsorter, se hele vores program under terrasser i vores produktkategori. 

Terrasse i EgPA Eg terrassebrædder er produceret i europæisk eg (Querqus robur L.) Egekævlerne er købt på særligt udvalgte danske skovparker. Vi besigtiger samtlige partier inden overtagelse, hvilket reelt vil sige, at hver kævle er nøje udvalgt til netop vores produktion. Træerne er passet og plejet gennem 100-200 år inden de bliver skovet. Når kævlerne hjemkommer, gennemgår de endnu en udvælgelsesproces. Store rene kævler går til Eg, Select og mindre kævler med flere knaster udvælges til Eg, Natur kvaliteten.

egetræ

Terrasse i Sibirisk LærkPA Lærk terrassebrædder er produceret i Sibirisk Lærk (Larix Sibirica). Lærk er imprægneret fra naturens side og er derfor særlig velegnet til udvendigt brug. Brædderne skal dog behandles med egnet træbeskyttelse for at holde farven. Behandles det ikke vil det blive gråt med tiden. Lærk er samtidig en træsort med mange kræfter. Spar derfor ikke på skruerne ved montage. Af samme årsag kan brædderne være flækket lidt i enderne. Derfor er det altid en god ide at bestille brædderne 30-60 cm længere end de skal bruges.

Terrasse i Douglas, PA Dansk Douglas terrassebrædder er produceret i Dansk douglas (Pseudotsuga Menziesii). Træet er botanisk set det samme om det har vokset i Amerika eller i Europa. Forskellene er følgende: Amerikansk douglas er mere tætvokset (højere densitet) i forhold til den Europæiske douglas. Sammenligner man vores naturkvalitet i henholdsvis Amerikansk og Europæisk douglas vil knasterne være mindre, men i større antal i den Amerikanske douglas. Varer med udbredte store knaster sorteres fra til andre formål. Veddet har tydelig markering af årringe. I tør tilstand adskiller en gulbrune kerne sig tydeligt fra den hvidlige til uldgrå splint. Veddet har stort indhold af harpiks og garvestoffer.

Terrasse i Varmebehandlet Ask, PA Varmebehandlet ask terrassebrædder er produceret i dansk ask (Fraxinus). Asketræet er modificeret ved en varmehandling, der bevirker at træets modstandsdygtighed over for svamp og råd øges uden brug af kemikalier. I varmebehandlingen ændres træets farve til nøddebrunt og bevirker, at træet bliver utrolig formstabilt.

Et flot trægulv – er også godt for miljøet

Træ er godt for vores miljø, og vi anbefaler at der bygges i træ. Træs vigtigste klimaegenskab består nemlig i, at det kan erstatte en lang række produkter, eks. stål, beton, aluminium. à derfor er træ et godt materiale til byggeri.

Ved at erstatte eks. træ til byggeri reduceres også vores CO2-udledning.