Vi ønsker at fremme bæredygtig drift og produktion
PA Savværk ønsker at fremme bæredygtig drift og produktion, hvilket understøttes af vores arbejde med Cradle to Cradle. Med Cradle to Cradle forpligter vi os til at konstant, at forbedre os 360 grader i virksomheden.
Vores miljøpolitik
Hos PA Savværk har vi specialiseret os i forarbejdning af en af verdens mest fantastiske naturlige ressourcer, nemlig træ.
Det betyder, at vi har en forpligtelse til og naturlig interesse i at beskytte og bevare de skove, som vi henter dit træ fra. PA Savværk har derfor udformet en miljøpolitik for at sikre kommende generationers adgang til det unikke materiale, som træ er:
- PA Savværk støtter bæredygtig skovdrift.
- PA Savværk overholder den til enhver tid gældende lovgivning i importør- og eksportørlandene.
- Det er PA Savværks klare politik, at vi i vores indkøb sikrer os, at træet er fældet i henhold til det pågældende lands lovgivning.
PA Savværk køber eller importerer ikke træ og medvirker ikke til at købe eller importere træ, der er fældet ulovligt eller på anden måde omsat ulovligt, uanset oprindelsesland eller tredjeland.
PA Savværk vil til enhver tid undgå at handle med:
- Tømmer fældet i strid med oprindelige folks rettigheder.
- Tømmer fældet i skove hvor høje bevaringsværdier trues af forvaltningsaktiviteter.
- Tømmer fældet i skove som bliver konverteret til plantage eller ikke-forstlig brug.
- Tømmer fra skove med genetisk modificerede træer.
PA Savværk er FSC® certificeret
I 2008 blev PA savværk FSC-certificeret gennem foreningen Rainforest Alliance, der arbejder for bevaring af dyreliv og miljø i verdens regnskove.
FSC-certificeringen er vigtig for os som led i, at føre en miljøansvarlig produktion og heri ønsket om at opfylde det omgivende samfunds stigende krav og efterspørgsel på bæredygtige produkter. Vi kan i dag tilbyde et bredt udvalg af produkter med FSC certifikat. (licenskode FSC®-C007126, www.fsc.org)
FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC hverken producerer eller sælger varer. FSC er desuden den eneste globale mærkningsordning, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT og fra virksomheder verden over.
Træ er miljø
I 2011 blev PA Savværk Træambassadør for for “Træ Er Miljø” – træbranchens fælles informationsprojekt.
Træ Er Miljøs formål er at formidle veldokumenteret viden om træ for at fremme brugen af dette miljøvenlige råstof og for at fremme træbranchens produktudvikling og afsætning. Som en vigtig sideeffekt ønsker Træ Er Miljø at fremme netværksdannelsen og samarbejdet i træbranchen.
“Træ Er Miljø” blev stiftet i 1995 af syv organisationer fra hele trækæden (skovejere, savværker, træindustrier, fagforening, træhandel og detailhandel) samt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Plant et træ
At plante træer er en god handling for både klima og miljø – og samtidig er det et godt symbol på en grøn fremtid for både mennesker og dyr. For os er det essentielt at være med i indsatsen om at skabe en fremtid, som er bæredygtig. Derfor har vi taget et aktivt valg om at støtte en grøn og bæredygtig fremtid, dette sker bl.a. ved et samarbejde med organisationen Plant et Træ, der arbejder for at bevare træernes vilkår og vækst. Gennem børns læring i institutionerne, arbejder organisationen bl.a. for at øge kendskabet til træer og bæredygtighed.
100% Grøn Strøm
El-forbrug er en ikke uvæsentlig faktor ved produktion af bæredygtige trægulve hos PA Savværk. I 2020 har vi taget et vigtigt skridt imod en miljømæssig korrekt produktion. Fra 1.januar 2020 startede vi med kun at benytte 100% grøn strøm fra vindmøller i al vores produktion. Vi har taget et aktivt valg om at købe vores miljøvenlige el via vindenergi fra danske vindmøller, så vi sikrer en endnu mere grøn og bæredygtig omstilling i vores virksomhed.
Medarbejdere
%
Grøn strøm
Træsorter
Certificeringer
FSC
Vi er stolte af at kunne tilbyde FSC-certificerede produkter. FSC er en forkortelse for ‘Forest Stewardship Council’. FSC er en certificering, der sikrer overholdelse af nogle meget specifikke krav til bæredygtig skovdrift på hele kloden.
Cradle to Cradle
Cradle to Cradle er et designkoncept, hvor produkter indgår i teknologiske eller tekniske kredsløb og skaber værdi for både mennekser, miljø og økonomi. Med en Cradle to Cradle certificering, gennemgår vi virksomheden 360 grader og forpligter os konstant til at arbejde med 5 grundpunkter hele tiden.