Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar

Nedenfor finder du nogle af de oftest stillede spørgsmål. De er inddelt i følgende kategorier:

Om køb
Om træet
Om massive plankegulve
Levering
Montering
Terrassebrædder
Brænde
Rå planker
Diverse

 

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon.

Om køb

Kan man som privatkunde handle hos PA Savværk?

Ja du kan som privatkunde købe alt vi tilbyder indenfor massive gulve, terrassebrædder, planker, brænde og følgeprodukter

Jeg kan ikke finde det produkt jeg leder efter?

Husk du altid kan kontakte os direkte på tlf.: 6265 1009 eller brug kontaktformularen og vi forsøger at finde en løsning – hvilket vi i de fleste tilfælde godt kan.

Om træet

Kan jeg få at vide, hvilken skov mit træ kommer fra?

PA Savværk er FSC-COC-certificeret, så dit træ er sporbart hele vejen til voksestedet. Da sporingen er en støre administrativ proces, er dette dog ikke en standardoplysning. Vi kan tilbyde dig et skovkort på opfordring, så du præcist kan se hvor dit gulv kommer fra.

Hvad er “brunkerne”?

Brunkerne forekommer i asketræ og betegnes også “falsk kerne”. Det er her, asken ophober sine affaldsstoffer, hvilket giver en grålig nuance. Brunkernen har dog ingen betydning for træets egenskaber.

Hvad er “vanris”?

Vanris er en mindre samling af meget fine knaster i træet. De kaldes også “kattepoter”, fordi de i størrelse og form kan minde lidt om sporene fra en kat.

Hvad er forskellen på “kernetræ” og “splintved”?

Splintved er den levende del af træet, som optager næring, mens det stadig gror. Kernetræ er træ, der ikke længere bidrager til træets overlevelse. Egenskaberne er de samme, uanset om det er kernetræ eller splintved. Det mørke træ, der fylder midten, er kernetræ, mens det lyse træ er splintved. Farveforskellen vil udlignes med tiden.

Om PA massive plankegulve

Hvad er et massivt plankegulv?

Et massivt plankegulv er når træet er én massiv og ens træsort hele vejen igennem, modsat et lamelopbygget gulv, hvor det er opbygget i forskellige lag og muligvis af forskellige træsorter.

Massivt plankegulv

massivt træ i profil 1 - Kopi

Lamelopbygget plankegulv

Camera: DCS560C Serial #: K560C-00735 Width: 3040 Height: 2008 Date: 11/01/03 Time: 18:57:10 DCS5XX Image FW Ver: 3.2.3 TIFF Image Look: Product Sharpening Requested: Yes Counter: [30542] ISO Speed: 80 Aperture: f16 Shutter: 1/100 Max Aperture: f4.5 Min Aperture: f29 Exposure Mode: Manual (M) Compensation: +0.0 Flash Compensation: +0.0 Meter Mode: Evaluative Flash Mode: No flash Drive Mode: Single Focus Mode: Manual Focus Point: --o-- Focal Length (mm): 90 White balance: Preset (Daylight) Time: 18:57:10.573

Hvorfor skal jeg vælge et massivt plankegulv?

Når du skal lægge dit gulv, skal du overveje hvilken type gulv du vil lægge. Vælger du et massivt plankegulv fra PA Savværk, får du et gulv der:

  • Bringer naturen ind i dit hjem og dermed ro og stemning.
  • Giver hjemmet en helt unik følelse som du selv kan bestemme, alt afhængig af træsort, plankelængde, valg af overfladebehandling og spil i gulvet.
  • En uovertruffen akustisk oplevelse pga. træets særlige egenskaber.

Et massivt plankegulv fra PA Savværk er for dine sanser, drømme og dig.

Hvilke sorteringer findes der og hvad er forskellen?

I vores gulve tilbydes sorteringerne select og natur i eg og ask, mens select tilbydes i pitch pine og natur tilbydes i dansk douglas, amerikansk douglas og fyr. Select henviser til relativ lille forekomst og størrelse af knaster. Natur henviser til flere og større knaster som naturligt er i træet.

Sorteringerne har derfor ingen betydning for træets kvalitet, men blot udseende – nogen er til det naturlige udseende med knaster og spil, mens andre foretrækker det mere ensartet udseende i forhold til knasterne.

Eg natur knast billede Eg select, hvid sæbe (2) - Kopi

Natur-sortering                                                      Select-sortering

I dansk douglas og amerikansk douglas kan der forekomme erstatningsknaster, hvis eksisterende knast er faldet ud.

douglas natur erstatningsknast

Hvor kan jeg se hvordan mit kommende gulv ser ud?

Vi anbefaler til enhver tid vores kunder, at besøge os her i fantastiske Korinth, hvor du kan se hele savværket, historien, hvordan dit gulv bliver lavet og se dit kommende gulv i vores showroom. Alternativt kan du se vores gulv hos vores referencer og udstillinger rundt omkring i landet – alt afhængig af hvor du bor, se her.

Kan jeg få en prøve af mit kommende gulv?

Ja du kan få en prøve af dit kommende gulv – enten ved at lægge en vareprøve i kurven af det gulv du ønsker, eller bruge kontaktformularen / send os en mail.

Kan jeg kontakte jer for rådgivning inden køb?

Ja vi anbefaler og opfordrer vores kunder til at kontakte os tidligt i processen, så vi kan rådgive dig bedst muligt. At købe dit næste PA gulv er ikke blot et køb, men en investering, som skal blive en del af dit hjem – Det er en stor beslutning og derfor er vi her for dig.

Levering

Hvor lang er leveringstiden?

Alt efter træsort og specifikationer går der 2-6 uger fra du bestiller, til vi kan levere.

Hvor mange korte og lange planker er der i min levering?

PA Savværk er ordreproducerende, og vi sorterer derfor ikke i træet. Vi kan derfor heller ikke garantere et bestemt antal planker i en bestemt længde, men kun at alle de leverede planker holder sig inden for det aftalte interval.

Montering

Hvor længe skal plankerne akklimatiseres før montering?

  • Husk at tage plankerne straks ind ved levering – Må ikke opbevares i uopvarmede opbevaringsrum, som eks. garage og lignende.
  • I sommerhalvåret kan plankerne normalt monteres umiddelbart efter levering. Dog anbefaler vi, at man i vinterhalvåret akklimatiserer i 1-2 døgn i det rum det skal lægges.
  • Det skal skal akklimatiseres i rum med temperatur- og fugtforhold indenfor følgende (18-25 °C og 30-50 % RF)
  • For mere detaljeret info omkring temperatur- og fugtforhold – se monteringsvejledning

Skal jeg selv lægge mit nye trægulv, eller kommer I og gør det for mig?

Vi lægger ikke gulvet, men sørger gerne for levering og hjælper med kontakt til en lokal fagmand, der har erfaring med gulvlægning.

Hvad koster det ca. pr.m2 for lægning, slibning og overfladebehandling?

Ved skruet fordækt & proppet gulv

Vi kan anbefale professionel gulvlægning, slibning og overfladebehandlings – løsninger hos vores samarbejdspartnere: Herunder er vist et priseksempel: alle priser er ex. moms

  • For lægning:                                                                 135,-/m2
  • For slibning:                                                                 135,-/m2
  • For overfladebehandling i Lud & olie/Sæbe;             45,-/m2
    • Kan købes hos os
    • Forbehold for plant undergulv
  • Kørselsudgifter                                                              30,-/m2
  • Fugt måling                                                             3.500,-/m2

Ved fuldlimning af gulvet vil der komme udgifter til følgeprodukterne.

Kan jeg lægge et massivt plankegulv på gulvvarme?

PA Gulve kan monteres på gulvvarme. Anlægget/slangerne skal være monteret, således at temperaturfordelingen under gulvet er jævn. Gulvets overfladetemperatur må ikke overstige 27 grader, da en højere temperatur vil være ødelæggende for gulvet. Anlægget bør have en termostatsikring, som sikrer, at fremløbstemperaturen ikke overstiger 50 grader.
For yderlig information henvises der til bogen TRÆ 41 og gulvbranchen.dk og til vores læggevejledning.

Leveres mit gulv overfladebehandlet?

Massive gulve leveres ubehandlet. Overfladebehandling sker efter lægning, så du bestemmer det færdige udseende. Du kan tilkøbe overfladebehandlingsprodukter hos os samt kan vi henvise til vores samarbejdspartnere for professionel overfladebehandling. Kontakt os for rådgivning.

Hvordan skal jeg behandle mit massive trægulv?

Se behandlingsvejledningen under Kundeservice – Vejledninger.

Hvor lang tid holder et plankegulv fra PA Savværk?

Træ forgår ikke ved kontrollerede fugtforhold, så holdbarheden afhænger af træsort, slid og vedligehold. Et egetræsgulv kan f.eks. holde næsten evigt, hvis du passer på det.

Hvornår skal mit gulv proppes?

Hvis dine gulvplanker er mere end 300 mm brede, er det klogt at bruge propper, når du lægger dem. Vi anbefaler dog, at du propper gulvet allerede ved en bredde på 260 mm.

Hvor lang tid skal betongulvet tørre, før jeg kan lægge mit plankegulv over det?

Det afhænger af årstid (luftfugtighed og temperatur), hvornår gulvet har opnået den anbefalede restfugtighed. Se vores læggevejledning, for grundig information om, hvordan du får succes med dit plankegulv.

Terrassebrædder

Skal der forbores?

Vi anbefaler at man forborer i enderne af brædderne.

Skal man behandle terrasse-brædderne?

Overflader grundbehandles med f.eks. GORI 22 eller lignende på alle 4 sider inden montering. Grunderen trænger godt ind i træet og beskytter det.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved montering af terrasse-brædderne?

Plankerne lægges med ca. 5 – 10 mm afstand mellem hinanden.
Plankerne lægges med max strøafstand cc 40-80 cm.
Monteres med skruer til udvendig brug / vejrbestandig, str. 5,5 x 80/42 mm eller længere.
Det anbefales at plankerne skrues oppefra.
For den flotteste finish, bør plankerne efterslibes med korn 60 og 100/120.

Brænde

Jeg skal bruge brænde til min brændeovn. Kan I levere det?

Ja. Se under Brænde og blot tilføj dit brændeprodukt til kurven og foretag dit køb direkte her. Vi har både afkortet brænde op til 30 cm og kap-selv brænde.

Levering foregår til dit fortov. Leveringstid er angivet ved hvert brændeprodukt og er fra betalingsdato.

Kan jeg købe mit brænde online?

Ja du kan købe dit brænde gennem vores webshop – nemt, hurtigt og bekvemt. Hvis du bor på Fyn og brofaste øer, indtaster du blot din postadresse, og fragten bliver automatisk inkluderet i prisen. Bor du uden for Fyn – kontakt os før dit køb.

Jeg skal bruge brænde til mit fyr. Hvornår skal jeg bestille?

Hvis du køber frisk (vådt) brænde, skal du regne med en tørretid på 6-9 måneder, før du kan bruge det. Køber du tørt brænde, kan det være overfladisk vådt efter f.eks. regnvejr, men der vil ikke være behov for decideret tørretid

Hvad er forskellen på ovn og lufttørret brænde?

Ovntørret brænde fra PA Savværk er brænde der er klar til brug ved levering med maks 18 % fugtighed.

Lufttørret brænde skal bruge tørretid før brug.

Hvilken træsort skal jeg vælge?

Vi sælger primært blandet brænde i eg, ask, bøg og douglas, som giver en god gennemsnitlig brændeværdi: 550 kg/ pr. m2  –   2025 kWh pr.rm

Derudover tilbyder vi vådt eg brænde, som har en høj brændeværdi. Dog skal man være opmærksom på at eg-brænde kan lugte ved fyring.

Hvordan måles brænde?

Rummeter: Savet og kløvet brænde, som stables i en brændestabel der måler 1 x 1 x 1 meter.

Skovrummeter: Stablet træstammer som ikke er kløvet eller savet.

Kasserummeter: Forarbejdet brænde, savet og kløvet som er smidt ned i en kasse der måler 1 x 1 x 1 meter. Normalt svarer 1 kasserummeter til 0,6 rummeter.

Rå planker

Er plankerne tørre og klar til brug?

Ja vores planker til vores Gør-det-selv entusiaster er klar til brug og bearbejdning når du køber dem.

Er plankerne høvlet?

Vi leverer primært uhøvlede planker, som kræver forabejdning efter køb. Det giver dig en unik mulighed for at lave dit drømmeprojekt.

Enkelte af vores planker er høvlede og er stort set færdige planker, men det er en mindre del af vores udvalg.

Kan jeg købe færdige planker?

Vi har få færdige planker, som vi opfordrer vores kunder til at se på vores nye udstilling her på savværket i Korinth, hvor man har mulighed for at se planker udstillet og så udvælger man ens planker.

Hvordan køber jeg planker hos PA Savværk?

Vi anbefaler, at man besøger vores udstilling her på savværket og selv ser plankerne før køb. Man har evt. mulighed for at købe en planke ved at lave en ordre over tlf. eller mail, som forudbetales før levering af plankerne.

Kan i afkorte plankerne?

Ja vi kan afkorte plankerne som ønsket, men mere forarbejdning sker ikke fra vores side.

Hvilke dimensioner kan i tilbyde?

Vi kan tilbyde de helt store planker i 3-5 meters længde, 30-45 cm bredde og 4-5 cm tykkelse til plankeborde, til de helt små planker, idéelle til hylder, bænke m.m.

Hvad koster en planke?

På de store planker til plankeborde, ligger prisniveauet i 1.000 – 2.200,- pr. planke. Eg, ask og valnød-plankerne er de dyreste planker, mens vi også tilbyder planker i douglas, pitch pine, bøg og fyr.

Hvilke træsorter kan jeg købe?

Vi tilbyder planker i eg, ask, valnød, douglas, pitch pine, bøg og fyr.

Kan i levere planker?

Ja vi har mulighed for at levere planker, men vi anbefaler og opfordrer vores kunder til at besøge vores udstilling på vores savværk og selv udvælge dine planker.

Diverse

Hvad er “faldende længder”?

Når et gulv leveres i faldende længder fra f.eks. 1-5 meter, betyder det, at plankerne vil have forskellige længder med de mindste planker på 1 meter og de længste på 5 meter.

Hvad er løbende meter?

Løbende meter er det antal meter, du skal bruge.

Kan jeg købe fodlister til mit gulv?

Ja. Vi producerer fodlister i standardstørrelserne 20×50/70/90 mm. Antallet af m2 gulv vil som regel være ca. det samme, som det nødvendige antal løbende meter fodlister.

Kan jeg købe følgeprodukter som lim, skruer, fodlister og overfladebehandlingsprodukter hos jer?

Ja du kan købe alt i følgeprodukter til dit nye gulv eller terrasse – Se her