Beskrivelse
Dansk asketræ er kendt for sin utrolig slidstærke overflade og sine lange træfibre, hvilket gør dette til et af de mest slidstærke gulve på markedet.
Derudover får man et roligt gulv næsten uden knaster og med en fantastisk “glød”.
I modsætning til mange andre amerikanske askegulve på markedet er vores askeplanker længere og med meget mere spil, og vi er ikke bange for at melde ud, at dette er Danmarks flotteste asketræsgulv. I ask select fås et gulv lavet af udsøgte planker med få eller ingen knaster.
Ønskes et lyst gulv, fås også ask select hvid.
Hvilke dimensioner skal jeg vælge?
Når valget er faldet på din foretrukne træsort, skal du til at vælge dimension. Det drejer sig om tykkelse og bredde på dit gulv.
Planketykkelse: Et tykkere gulv vil give dig øget holdbarhed i form af flere slidlag. Der kan selvfølgelig også være eksisterende konstruktions-mæssige forhold i dit hus, hvor et maks 22 mm tykt gulv er det mest oplagte.
Plankebredde: Her skal du tage højde for specielt rummets størrelse når du vælger plankebredde. Jo større og bredere rum, desto mere harmonisk udseende opnås med de bredere planker. Ved mindre rum kan man udfylde rummets størrelsesfornemmelse ved de smallere planker.
Valget af de endelige dimensioner er selvfølgelig en personlig præference, som man skal følge og derfra udvælge gulvet efter eget ønske.
Besøg PA Savværk og se dit kommende gulv fra træstamme til gulv
Som kunde hos PA Savværk, har du en unik mulighed for at se hvordan dit kommende gulv ser ud, alle dimensioner og eksempler på overfladebehandlinger, samt personligt opleve hvordan dit gulv bliver forvandlet fra trækævle til dit drømmegulv.
For at se en gulvudstilling i nærheden af dig – se her.
PA Savværk har arbejdet med træ siden 1885, og det kan ses og fornemmes, når man står midt i savværket. Så kom og mød de dygtige specialister, der laver netop dit lige her på savværket i Korinth, Fyn. Dansk kvalitet og danske håndværkstraditioner går hånd i hånd.
Vi anbefaler og opfordrer alle vores kommende PA kunder til, at tage os med på råd tidligt i processen, så du kan træffe et velfunderet valg baseret på ekspertviden hos PA Savværk og dine ønsker.
For nærmere info, kontakt os direkte på tlf. 62 65 10 09 eller send os en mail. Ellers se “ofte stillede spørgsmål” for generel info.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
---|