PA Gulve – HVOR KOMMER TRÆET FRA

Hos PA Savværk finder du et bredt udvalg af dansk træ samt udvalgte træsorter fra hele verden.

Køber du et af vores kvalitetsgulve, kan du vælge om dit træ skal hentes fra skove i Danmark, Nordamerika eller det nordlige Rusland.

Skal dit træ være fra Danmark, kan du vælge mellem Eg, Ask, Lærk og Dansk/Europæisk Douglas. Skal dit træ være fra Nordamerika, kan du vælge mellem Amerikansk Douglas, Amerikansk Hvid-eg, Pennsylvania-Eg og Pitch Pine. Fra Rusland kan du vælge den lyse Russiske Fyr.

Uanset hvor i verden dit træ stammer fra, fremstiller vi kun produkter fra det bedste råtræ. De danske træsorter henter vi fra skove rundt omkring i Danmark, og vi udvælger selv omhyggeligt de træer, der lever op til vores kvalitetskrav.

De amerikanske og russiske træsorter henter vi fra de bedste bevoksninger i USA og Rusland, hvorfra vi i tæt samarbejde med vores leverandører kun modtager træ i fineste kvalitet.

Hvad du end foretrækker - lyse eller mørke farver, rustikke naturlige gulve eller fine knastfrie planker - så kan du finde det her.