1885

PA Savværk er en familiedrevet virksomhed med en lang historie,
som begynder helt tilbage i 1885.

Vores dygtige og professionelle medarbejdere gør sig umage for at
levere varer i den højeste kvalitet, og det er mig en ære at bidrage hertil.

Med venlig hilsen
Kim Axelsen
Direktør

PA Savværk grundlægges i 1885

Savværket grundlægges i Korinth, Faaborg ved foden af Brahetrolleborg Gods. Der arbejdes primært med egetræ til vogne. Den røde bygning som i dag stadig stolt pryder savværket, stod færdig i 1900, hvilket medførte at den del af maskinerne blev flyttet fra Spanget Savværk til savværkets nuværende placering i Korinth.

Brahetrolleborg Gods overtager savværket i 1906

Brahetrolleborgs overtagelse af savværket betyder en udvidelse af savværket, hvor også Pastor Clausen sælger 2 parceller til Lensgrev C. E. Reventlow til brug for savværket. Savværket oplever en stigende vækst i denne periode.

Savværket står i brand i 1917

Savværket gennemgik en hård tid i løbet af 1917, der kulminerede i en næsten altomfattende nedbrænding, som heldigvis blev genopført samme år. Savværkets produktion ændre ligeledes karakter, og børstetræ gled i baggrunden, mens f.eks. sveller, stave til smørdritler, stoletræ, hjulfælge og parketstave blev prioriteret.

Savværket er egnens stolthed op gennem 1930’erne

I løbet af 30'erne indtager savværket en førende position indenfor egnens træindustri - og beskæftigede i de gode tider op mod 100 ansatte, med en gennemsnitlig beskæftigelse på 65 medarbejdere.

Produktionen var primært domineret af drittelstave - og bunde, og savværket trives efter de hårde økonomiske tider i dette årti.

Parløb med Carl Hansen & Søn i 1950’erne

I løbet af 1950'erne får Danmarks førende møbeldesignere øjnene op for PA Savværks kvalitetsprodukter, og der indledes et samarbejde om levering af møbelemner til bl.a. Carl Hansen & Søns Y-stol. Dansk design og traditionel håndværk går hånd i hånd.

Per Axelsen ved roret i 1979

Året er 1979 og her overtager Per Axelsen savværket fra Brahetrolleborg Gods - en ny epoke i savværkets næsten 100 år lange historie indledes. Under lederskabet af Per Axelsen, skifter savværket navn til PA Savværk Korinth A/S. En løbende modernisering af udstyr indledes og effektivitet, kvalitet og kærligheden til træ er bevaret og sikret.

Generationsskiftet i 2006 sikrer arven

Efter en tid med øget vækst, foretages generationsskiftet, der betyder at sønnen Kim Axelsen overtager roret.

Det indleder et nyt fokuspunkt for PA Savværk, idet Kim's vision om at levere flotte massive gulve, lavet af danskerne til de danske hjem betyder, at der ny produceres de flotte brede massive planker i eg, ask, douglas, pitch pine og fyr.

Ekspansion og certificering af PA Savværk siden 2012

I 2012 vælger PA Savværk og Wiking Gulve at indgå i et partnerskab, der sikrer man kan tilbyde danskerne hele paletten af massive plankegulve til 3-lags lamelopbyggede  plankegulve fra Wiking. Det har givet danskerne  et bredt udvalg, der kan imødekomme de flestes ønsker og behov ved valget af et nyt gulv.

2014 byder også på et rekordregnskab, der bekræfter os i, at det går den rigtige vej og væksten fortsætter.

I 2014 bekræfter og forpligter PA Savværk sig officielt til skovens korrekte dyrkelse og plejning, som man har gjort siden savværkets grundlæggelse. PA Savværk bliver officielt FSC certificerert i 2014.

 

PA Savværk i dag og langt ud i fremtiden

Over 130 år er gået siden savværkets spæde start i 1885 og udviklingen de sidste 10 år indikerer, at savværket går en lys fremtid i møde. Modernisering af maskiner, produktudvikling og bevarelse af den stolte arv, med fødderne solidt plantet i den sydfynske muld, sikrer at savværket også i fremtiden vil trives og fortsætte med at skabe unikke løsninger med træ til danskerne.

Hvorfor PA Savværk?

Vores Vision:

Vi vil være den førende savværksproducent af bæredygtigt dansk træ.

Vores Mission:

Vi arbejder for at:
Dansk bæredygtig skov bliver til det ypperste indenfor gulve og dansk design.
Effektivisere savværksproduktionen gennem konstant udvikling og rationalisering.
Skabe individuelle kundeoplevelser baseret på træets og vores unikke historie.
Fremme brugen af træ i dansk design og byggeri gennem konstant produktudvikling.

Vores Værdier:

Vi driver en økonomisk og miljømæssig bæredygtig forretning.
Vi arbejder i høj kvalitet og gør os umage.
Sikker produktion til tiden. Vores historie forpligtiger.
Kunden er vores chef.
Vi tager ansvar og hjælper hinanden.
Vi taler med hinanden, ikke om hinanden.
Vi tænker nyt og er ikke bange for forandringer.